Den offentlige sektor

Byggerier og renoveringer med fokus på grønne løsninger i høj kvalitet

Erfaren samarbejdspartner til offentlige byggerier

Hos Store-Hedebyg Entreprise har vi en lang og stærk tradition for samarbejde med det offentlige. Vi ved, hvor vigtigt det er for offentlige instanser at have en samarbejdspartner, der er både professionel, pålidelig og effektiv. En der forstår at levere projekter til tiden, overholde budgetter og samtidig er villig til at gå den ekstra mil, der skal til for at sikre et professionelt resultat. Om projeket er hos kommuner, regioner, staten, DSB, Politiet eller noget helt andet, er vi det sikre valg til jeres entreprise.

Hos Store-Hedebyg Entreprise er I altid i trygge hænder. Vi har gennem vores mangeårige tilstedeværelse i branchen opnået stor forståelse for de krav og udfordringer, offentlige byggeprojekter kan stå overfor. Vi kan som professionel tømrer- og entreprenørvirksomhed hjælpe jer med alt fra hovedentrepriser, storentrepriser og fagentrepriser.

Vi påtager os både store og små opgaver, og er ikke bleg for komplekse sager. Ring til os allerede i dag, så tager vi en samtale om jeres ønsker og behov.

Vi står for hele processen

Som tømrerfirma og entreprenørvirksomhed med over 50 års erfaring, mestrer vi alle faser af byggerier og renoveringer. Vi ved, hvad der skal til for at håndtere et projekt professionelt. Vi er altid med jer hele vejen, lige fra det indledende møde, til planlægning, udførelse og slutgennemgang.

Vi har et stort netværk af dygtige håndværkere i alle andre faggrupper, hvilket giver os de fornødne kompetencer, der skal til for at løse jeres opgave. Vi sørger for, at ethvert projekt udføres med stor teknisk snilde og med et skarpt øje på kvalitet og præcision. Vi holder os ajour med de seneste standarder og retningslinjer, der findes inden for offentligt byggeri, og vi går forrest i bæredygtighedskampen. Med vores grønne miljøplan, stræber vi efter at minimere vores påvirkning af miljøet, og skabe moderne og energieffektive bygninger.

Kontakt os til en samtale om din opgave

Vi er et oplagt valg, når I er på udkig efter den helt rigtige virksomhed, der kan håndtere jeres entreprise. Med vores centrale beliggenhed i Solrød, udfører vi opgaver på hele Sjælland. Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvor vi i fællesskab kan drøfte jeres ønsker og behov. Vi sidder klar med kompetent rådgivning og vejledning. Ring til os på telefon 56 14 09 31 eller send os en e-mail på she@she-as.dk.

Dit projekt er i gode hænder hos os