SHE har volumen til selv de største opgaver

Hos SHE har vi i dag nået en størrelse, hvor vi kan håndtere næsten enhver byggeopgave. Vores egne medarbejdere kan selv udføre mangt og meget, men derudover samarbejder vi med flere forskellige underleverandører, så vi samlet kan påtage os ansvaret for endda meget store entrepriser. Vi har gennem mere end 40 år opbygget et netværk af førsteklasses samarbejdspartnere, herunder smede, elektrikere, VVS-folk, fugefirmaer, malere og murere.

Men alle opgaver er lige vigtige for os – uanset om det drejer sig om enkeltstående tømreropgaver eller større entrepriser. Enhver kunde kan trygt stole på, at hans opgave vil blive løst til tiden, på den mest effektive måde, og på det allerhøjeste faglige niveau.

Vi påtager os hele processen – fra planlægning til aflevering

Når vi fungerer som storentreprenør på større byggeprojekter, udvælger vi vores leverandører med stor omhu, så vi kan stå inde for alle fagentrepriserne. En af fordelene som kunde hos SHE, er at du ikke behøver at bruge mere tid på projektet, end du selv ønsker – det er i gode hænder hos os.

Planlægning er afgørende, inden man påbegynder et byggeprojekt. Hos SHE kører processen målrettet, så kunden får en god oplevelse helt frem til afleveringen. Vi sørger altid for den mest sikre løsning og yder al den fornødne rådgivning og vejledning – både i planlægnings- og udførelsesfasen.

Service, opfølgning og gode materialer er en selvfølge

Som en helt naturlig ting er vi meget opmærksomme på service og opfølgning. Vi har fast servicepersonale med egen servicebil, som meget hurtigt kan være fremme. Og vi bruger altid gode materialer og markedets allerbedste grej. Hos SHE har vi for længst indset, at kvalitet betaler sig.

Er du interesseret i at høre mere om vores erfaringer med løsning af større entrepriser? Så er du mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.